Udstillinger på KulturStationen

Forskellige billedkunstnere udstiller hen over året i Rotunden.
Udstillingerne arrangeres gennem bibliotekar Susanne Pedersen, Skørping Bibliotek, 9988 7730.
Se billedeksempler herunder.

Månedens udstilling: 

Margith Kostending udstiller spændende og farverige akryl-malerier i ROTUNDEN på KulturStationen i august og september.

Margith Kostending er 58 år og autodidakt billedkunstner. Hun udtrykker ofte sine tanker og følelser i billeder, primært akryl på lærred. Margiths atelier ligger i Ørsted på Djursland.

”Den kreative proces giver energi og rum for en meditativ tilgang til værket. I mine billeder bruger jeg ofte stærke farver og kontraster. Mønstre og detaljer er væsentlige elementer i mange af mine billeder og humor er ofte en god kontrast til det dystre i livet og i kunsten.

Mine motiver materialiserer sig ofte via oplevelser i såvel de ydre omgivelser som i mine tanker og følelser. Vil du se flere af mine billeder, så kan du besøge www.markos-art.dk eller gå ind på Facebook og finde Akrylmalerier Markos!”

Har du lyst til at høre mere om mine billeder eller besøge mig i mit atelier, så kan du altid kontakte mig på margith.kostending@pc.dk eller på tlf. 51 20 38 73.


Mange hilsener fra

Margith Kostending
Sygehusvej 1
8950 Ørsted

E: margith.kostending@pc.dk

T: 51 20 38 73

www.markos-art.dk

Arrangør: Skørping Bibliotek.


Udstilling af unika smykker for luksushippien i Glasmontrerne fra 1. august

r&b  -ler og glas

Bag r&b står Cecilie Rodell og Mette Bjørnbak, to kunstnere fra Mariager.

Sammen designer de kontrastfyldte smykker for luksushippien.

 ”Der er jo nok noget lidt 70’er hippie look over vores smykker – men uden støvet.

Vi elsker kontraster i både farve, form og materiale. Gennem eksperimenter med div materialer, er vi nået frem til, at kombinationen af det rå look fra rakuler kombineret med det mere stilrene look fra glasset, giver os lige det harmoniske udtryk vi søger. Samtidig bevarer vi den energi, der kommer fra kontrasterne”

Alle perler, såvel ler som glas er håndlavede enkeltvis af enten Mette eller Cecilie hvilket resulterer i, at alle smykkerne er unika designs. Du får simpelthen ikke et mere unikt smykke.

Ud over smykkerne sniger der sig altid små overspringshandlinger med i arbejdet i form af fx små skulpturer. Alle efter samme opskrift som smykkerne.

r&b

cecilie rodell mobil 29 80 84 20

mette bjørnbak mobil 31 33 60 03

Arrangør: Skørping Bibliotek.

      


Månedens udstilling i Rotunden maj 2017:

Susanne Zimmer udstiller acrylbilleder

Susanne Zimmer har malet i mange år. Hun startede med akvarel, men i de seneste 7 år har hun hovedsagelig malet med acrylmaling. Susanne kan godt lide acrylmalingens kraftige udtryk, der også giver mulighed for at bygge et billede op med gennemslag fra lag til lag af maling.

Billederne er primært malet med spartel, fordi spartlen giver et mere vildt og levende udtryk, som harmonerer med det udtryk, Susanne gerne vil have frem i sine billeder. Der er mange lag af maling i billederne, og det giver en virkelig god dybde.

Naturen er en kraftig inspirationskilde for Susanne, der bor med skoven i baghaven i Skørping. Hun kan lide at give sig hen til arbejdet med farver, dybde, harmoni og liv uden at have sig et forudbestemt motiv for øje. Det skaber en spændende proces og primært abstrakte billeder, som er spændende og udfordrende at kigge på.

Farverne i billederne skifter fra periode til periode, og alle hendes billeder fyldt med varme og energi.

Billederne giver mulighed for fantasi og fortolkning, samtidig med at de er i harmoni og balance.

Susannes billeder er et bud på de oplevelser og følelser, som er i livet.

Man kan se flere af Susannes billeder på www.susannezimmer.dk

Arrangør: Skørping Bibliotek.

Månedens udstilling i Rotunden i februar - marts 2017:

Eva Kylov udstiller akrylmalerier

Logikken skal kortsluttes

 

Eva Kylov maler farverige akrylmalerier, som udstilles i Rotunden på KulturStationen fra 2. februar til 15. marts.  Inspirationen finder hun i naturen omkring Skørping – fx planterne langs banelegemet, træerne i Rold Skov og udsigten til Rebild Bakker. Eva Kylov arbejder med forskellige teknikker, som fx skabeloner, projektioner, spraymaling og forstøver. ”Teknikkerne er gode for min maleproces, fordi de nemt snyder muligheden for at holde fast i logik og kontrol - min kreativitet finder bedst fodfæste, når logikken kortsluttes” siger Eva Kylov.  

Arrangør: Skørping Bibliotek.

 

 

Månedens udstilling i Rotunden i december - januar:

En som rejser - fotografier af Theo  Lyngby

Fernisering fredag den 2. december kl. 17.30.

Arrangør: Skørping Bibliotek.


Månedens udstilling i Glasmontrerne december-januar 16-17:

Smykke- og juletræsudstilling på KulturStationen i Skørping.

Grethe Lykke Refsgaard, der har arbejdet med smykkehåndværket siden 1991, lader sig inspirere af ting i hverdagen. Hendes kendetegn er det enkle udtryk med udgangspunkt i former som cirkler og firkanter.

Grethe inddrager bevægelse og forandring, der afspejler sig i smykkerne ved udskiftelige led og elementer, der kan rotere og derved ændre udtryk. Især brocherne, der også kan anvendes som vedhæng i halskæder, er unika.

Kirsten Foldby Holst viser flettede og opstammede juletræer, der er lavet i gummi.  De meget alternative og elegante sorte juletræer danner et smukt og interessant udtryk og giver smykkerne den helt rette julestemning.

Udstillingen kan ses frem til d. 14. januar 2017


Søndag den 30. oktober 2016 kl. 12 - 17 i Salen på KulturStationen:

Kilden inviterer til sin 20 års jubilæumsudstilling: "Mit kæreste eje"

Kunstforeningen "Kilden" fejrer sit 20 års jubilæum i form af en spændende udstilling med medlemmernes personlige kunstværker.

Medlemmerne har nøje udvalgt de kunstværker, som har stor affektionsværdi for dem. Det er kort beskrevet ved hvert værk, hvorfor netop dette er "MIT KÆRESTE EJE".

Fernisering kl. 12.00 med et let traktement. Nels Holme fra Terndrup, en af initiativtagerne, holder åbningstalen. Musikalsk indslag ved duoen Leah og Peter fra Skørping.

Gratis adgang for alle.

p. v. a. Kilden

Birthe Marie, Karen og Pernille.


Månedens udstilling i Glasmontrerne i Foyeren i september - oktober 2016:

Filtede hatte og andre ting i skind - Rima Eriksen udstiller

Nu kan fruer få en lækker filtet hat, hvis de skulle blive inviteret ud på en dårlig hår-dag.

Rima Eriksen udstiller filtede hatte, strikkehuer, futter og luffer i sælskind m. m. Rimas strikkehuer er i ren uld med pomponer af ræveskind i forskellige farver. Du kan se filtede hatte i mange farver og modeller, pyntede med farvede ræveskinds pomponer, knapper i keramik, træ og andet.

Hjemme-futterne i skind med lammefor laves fra str. 18 til 47. De laves også i sælskind til voksne.

Herudover udstiller Rima hjemmelavede brocher, hårspænder, hårbøjler i sælskind m. v., smækpunge og tasker i forskelligt skind.

Kontakt for info: rimarebild@gmail.com.

Arrangør: Skørping Bibliotek.

 


Månedens udstilling i Rotunden & på Biblioteket august-september 2016:

Per Schaap udstiller fotos fra sine ekspeditioner i Amazonas og Regnskoven

"Mit foretrukne emnevalg er naturfotografering, og jeg opsøger heldet ved næsten altid at have ét af kameraerne med mig. Den nordjyske natur byder på uanede muligheder. Jeg deler min interesse for fotografiet ved at være aktivt medlem i "Aalborg Fotoklub" og "Naturfotografer i Danmark."

I 2012 og 2014 var Per Schaap på ekspeditioner til Amazonas og bifloden Rio Negro: "Her tabte jeg mit hjerte til floden, regnskoven, lokalbefolkningen og det rige dyre- og planteliv, biotopen byder på."

Resultatet er bl. a. en fantastisk udstilling. Se den!



Månedens udstilling i Rotunden i maj-juni 2016:

Mariane Dalgaard Kragelund udstiller akvareller, akryl og træsnit

Mariane skriver om sig selv:

"Qi - Livsenergi - Kolorist. Farverne i naturen giver mig energi. Lyset ændrer sig uafbrudt. Farverne ændrer sig med lys og skygge. De følger mine indre stemninger. Inspiration henter jeg overalt. I Musikken, i naturen og i samvær med andre mennesker. Til daglig arbejder jeg på et ældrecenter, hvor samværet med de ældre er i fokus. Jeg spiller musik og gi´r en hånd med, hvor der er brug for det.

På søn- og helligdage spiller jeg til gudstjeneste i Hvam Kirke, hvilket jeg nyder i fulde drag.

Kom og se mine malerier på KulturStationen i Skørping i maj og juni."

Månedens udstilling i Rotunden marts - april 2016:

Vera Obel Jepsen udstiller malerier

"Udstillingen i Rotunden vil jeg kalde naturbilleder inspireret af Vesterhavet, naturen omkring Skørping og Færøerne. - Min inspirationskilde er naturen, og jeg bruger blyants-/kul- og akvarelskitser samt egne fotografier som oplæg. Kendte motiver som udsigten fra vores hus i Skørping og fra vores sommerhus bliver malet og tegnet gang på gang på forskellige årstider - med færøsk inspiration. Jeg starter med en nøjagtig skitse med fx kul, og efterhånden som farverne kommer på, overtager formen og farverne og samspillet mellem disse billedet, som derved ofte abstraheres. Billederne males ofte over flere gange, inden jeg er tilfreds med udtrykket. Jeg er meget inspireret af den færøske kunstmaler Kári Svensson (www.karisvensson.com), som jeg efterhånden en del gange har brugt som underviser og inspirator."

Kontakt: tlf. 50942752 eller verajep@gmail.com .

Hjemmeside: www.vera-obel-jepsen.webnode.com .

Arrangør: Skørping Bibliotek.


Spændende sten-udstilling på Skørping Bibliotek fra 14. marts til 31. maj:

Stensamler Sven Madsen udstiller spændende sten

"Jeg gik på efterløn i 2007 efter 27 år som ørelæge i Hobro. I min nye tilværelse har jeg brugt en stor del af tiden på at dyrke min interesse for geologi og da især de spændende sten, man kan finde på de danske strande. Mange af dem er så karakteristiske, at man kan bestemme det sted i Norge, Sverige eller Finland, hvor de oprindelig stammer fra. Det er den slags sten, man kalder ledeblokke. Hvordan er de så kommet til Danmark? De er ført hertil med vældige ismasser. som i gentagne perioder i de seneste 2 millioner år har bredt sig fra det centrale Skandinavien ud over Skagerak, Kattegat og Østersøen og videre ind over Danmark, Nordtyskland og Holland. Det er fascinerende at stå med en sten på en dansk strand og kunne sige nøjagtig, hvor den stammer fra.

Ud over at være indikatorer for isbevægelser må vi ikke se bort fra den skønhed, mange af disse sten besidder i sig selv. Hvis man kigger nøjere på dem, vil man ofte få øje på fantastisk smukke strukturer og farvesammensætninger. Det vil man især kunne se, hvis man sliber og polerer overfladen på en sten - evt. efter først at have gennemsavet den med en stensav.

Størst fornøjelse af en hobby får man, når man deler interessen med andre. For mit vedkommende er det sket i Vendsyssel Stenklubs regi. Her er der muligheder for at mødes med ligesindede -både ved klubaftener og ved ture til forskellige strandlokaliteter. Hvis du kunne overveje at blive medlem, skal du ikke lade dig afskrække af navnet, for hovedparten af medlemmerne bor syd for Limfjorden, og vi har lokaler i Aalborg."

Arrangør: Skørping Bibliotek.


December og januar måneds udstilling i Rotunden:

Aalborg Fotoklub udstiller mange spændende fotos

Fotografen på det viste foto er Søren Gunge.

Arrangør: Skørping Bibliotek.


Månedens udstilling i glasmontrerne i Foyeren november-december:

Andersen & Andersen udstiller en blandet landhandel

Anna Birthe Andersen & Anne Cathrine Hulthin Andersen udstiller håndlavede smykker, decoupagekunst og retro designs på KulturStationen i Skørping.

Anna Birthe og Anne Cathrine elsker at gå på opdagelse på markeder i ind- og udland. De er mestre i at finde smykker, bøger, postkort, stof, perler og sten.Rejsefundene  inkluderer alt fra gamle filmplakater og postkort fra Paris til traditionelle ben- og glasperler fra Sydafrika og Ghana, og alt forvandles og sammensættes på nye og finurlige måder.

Denne spændende udstilling, hvor indholdet i montrerne løbende udskiftes af kunstnerne, kan ses året ud.

Arrangør: Skørping Bibliotek.


Månedens udstilling i Glasmontrerne i Foyeren september-oktober:

Grethe Lykke Refsgaard udstiller håndlavede smykker

Grethe er autodidakt smykkemager og har arbejdet med håndværket siden 1991. Hun lader sig inspirere af ting i hverdagen - og hendes kendetegn er de enkle udtryk med udgangspunkt i former som cirkler og firkanter.

I en del af smykkerne indrrages bevægelse og forandring, idet flere af smykkerne er udskiftelige led og elementer, der kan rotere og derved ændre sig. Hovedparten af smykkerne er unika, især brocherne, der ligeledes kan anvendes  som vedhæng på halskæder.

Kontaktoplysninger: Grethe Lykke Refsgaard, Vinkelvej 11, 9520 Skørping, 22 53 14 07 gretherefsgaard@gmail.com ,


Månedens udstilling i Rotunden september-oktober:

Dorte Margrethe Thomsen udstiller malerier

Dorthe kan lide at kaste sig ud i kunsten "at male" og eksperimenterer gerne med alle mulige retninger, og hun elsker farver. Derfor nyder hun at fordybe sig med farver og pensler i sit dejlige atelier, der ligger midt i havens staudebed.

I det daglige arbejder Dorthe hos KMD med it-systemer til uddannelsesinstitutioner, og du kan se mere  på www.dortemargrethe.dk .

Arrangør: Skørping Bibliotek.


Månedens udstilling juli - august 2015:

Susanne Sangill udstiller malerier - "Øjeblikke"

Caféen afholder fernisering den 26. juni kl. 17.00.

Susanne Sangill, teaterleder, instruktør og skuespiller på Himmerlands Teater, udstiller i Rotunden i juli og august.

"Det er første gang, jeg udstiller - overhovedet. Og det er grænseoverskridende. Lidt som at stå højt oppe på en trapez med sine åndelige gymnastikbukser nede om hælene, og så er der pludselig én, der råber "Spring!".

At fortælle historier er jo det, mit arbejde går ud på. Normalt med ord og i samarbejde med skuespillere, instruktører, scenografer og andre vilde og kreative folk. Men at male er en helt anden personlig proces. For 7 år siden havde jeg bare lyst til at forsøge at fortælle på en anden måde. Fordybe mig i pensler og i farver. Egentlig har det aldrig været meningen, de skulle udstilles, men nu er beslutningen taget. Om man kan lide billederne eller ej, betyder ikke så meget. Mange maler efterhånden, og det er vidt forskelligt, hvad der kommer ud af det. Hvis alle kunne lide det samme, - hvor var forskelligheden så henne?"

Arrangør: Skørping Bibliotek. Gratis adgang - henvendelse på Biblioteket.

 


Udstilling i Glasmontrerne i juli og august:

Lis Rugtved Berthelsen udstiller fint håndværk

Lis har været kreativ i snart 30 år og snuset til flere forskellige ting. Syning, filtning, pileflet, akvarel og arbejdet med træ interesserer hende, og hun har gennem flere år fremstillet nisser og engle til en julestue. Især drivtømmer fascinerer Lis, og hun finder gerne mange stykker på strandture oppe ved deres sommerhus i Vendsyssel. Lis går snart på efterløn og glæder sig til at få mere tid til at bruge alt det, hun har fundet samt at blive inspireret til nye ting.


Månedens udstilling i Glasarkaden marts, april og maj måned:

Birgit Rønnau udstiller malerier

Birgit, som er bosat i Skørping, er 64 år og har malet og udstillet sine malerier i mange år.

Birgit betegner sig som kolorist, og hun maler både figurativt og abstrakt. Hendes sjæl er fyldt med farver, hvilket tydeligt kan ses i hendes fine malerier, der udstråler glæde med smukke, stærke og provokerende farver.

Farverige kvinder er Birgits yndlingsmotiver. Hendes malerier har en stærk udstråling både på grund af motiverne og særligt på grund af farverne, og malerierne fylder rummet med en særlig energi af varme og intensitet.

Fredagscaféen afholder fernisering af udstillingen fredag den 27. marts. kl. 17.00.


Månedens udstilling marts 2015 på Skørping Bibliotek:

Hans Peter Skovsen udstiller unika stenkunst

Kan man lide ting lavet i sten, så bør man kigge forbi enten på Biblioteket eller man kan besøge H.P. Skovsens Stengalleri på Kornblomstvej 12 i Rebild. Her finder man normalt 90 -100 ting, store såvel som små. Han viser lidt af, hvad han har lavet siden sidste år.

Ligeledes kan man møde Skovsens bemalede stenfigurer på Røverknoldens oplevelsessti.

Skovsen kan kontaktes på 9839 2074 eller 2024 7530.


Marts måneds udstilling i glasmontrerne:

Charlotte Spagner udstiller fine vævede håndarbejder

Charlotte, der tidligere arbejdede som læge, er nu beskæftiget med sin store hobby - vævning. Hun er også ivrig strikker og hækler, og hun plantefarver og spinder garn. Hun arbejder med at leve så bæredygtigt som muligt på sin ejendom.

charlottespagner.blogspot.dk


Månedens udstilling i Glasarkaden februar 2015:

Janne & Davids smukke Grønlandsfoto

Det var egentlig meningen, at vi bare skulle på et lille eventyr, David og Janne. Et år eller to. Men vi blev bidt af Grønland. 5 år i byen Lulissat blev det til. Et rødt træhus på fjeldet med skibe i baghaven og isbjørne i forhaven. Et hundeslædespand. En jolle, en riffel og bunkevis af oplevelser, som er få forundt. Og vores datter Luna Pilu, som kom til verden under stor ståhej på byens lille sygehus.

Janne arbejdede som psykolog. David arbejdede som alt-muligmand. 

I Grønland lærer man at klare sig med det, der er. Livet er mere simpelt. Det er begrænsende og befriende. Her er døden lidt tættere på, og her leves livet med lidt større intensitet. Med roen og nærværet som fast følgesvend. Der er noget at lære fra Grønland og grønlænderne.

 

Månedens udstilling december 2014:

Afrikansk kvindekunst - udstilling og foredrag

Blandt de afrikanske kunstnere er der utroligt få kvinder, og det er der måske en årsag til. Den vil Frede Hansen give, når han den 1. december kl. 19 holder foredrag om afrikansk kunst.

Frede Hansen udgiver først i december den første danske bog om moderne afrikansk kunst. Det er kun godt 60 år siden, at den første afrikaner satte en pensel med oliemaling på et lærred, og der er stort set ingen kunstmuseer i Afrika.

Foredrag i Glasarkaden mandag den 1. december kl. 19. Gratis adgang - bare mød op.


Månedens udstilling november 2014:

Lyt til væggene!

Der er argentinsk tango på tapetet.

En håndfuld malerier om intimitet, sensualitet, varme, lidenskab og velbegrundet frygt for det uendelige gulv.

Udstillingen tager udgangspunkt i fascinationen af Tangoen og følelsen af at være én krop, to hoveder og fire ben.

Nick Pedersen bor i Skørping og arbejder med markedsføring og design, som freelance eller på projectbasis, for dem der har brug for professionel sparring eller grafisk arbejde.

Fri adgang.

Arrangør: Skørping Bibliotek.

 


Månedens udstilling i Glasarkaden i oktober:

Marianne Siff Kusk: Monochrome Fotokunst

"Mine fotografier afspejler den store passion, jeg har for det monochrome fotografi og som udpræget er min foretrukne udtryksform.

"Levende elementer"er ofte en del af billederne, de medvirker - i samspil med omgivelserne - til en intens, dragende og til tider melankolsk stemning. 

Lys og skygge har stor prioritet i tilblivelsen af mine fotografier, og det har væsentlig betydning for mig at opnå spændende kontraster."

Fri adgang.

 


September måneds udstilling i Glasarkaden:

Karin Rose udstiller malerier med grønlandske motiver

Maleriudstilling med grønlandske motiver og foredrag om Grønland af Bodil Abrahamsen (se under "Arrangementer").

Karin Rose udstiller et udsnit af sine landskabsmalerier med motiver fra rejser rundt i Grønland. Karin Rose er uddannet billedvæver fra Seminariet for håndværk og design samt elev fra Aalborg Kunstskole.

Karin har i en lang årrække boet på Dalumgården ved Suldrup og bor i dag i Skørping.

Fri adgang.

 


September måneds udstilling i Glasmontrerne i Foyeren:

Karina Zimmer udstiller smykker i træ & sølv

Karina er autodidakt smykkedesigner med studio i Spanien.

Hendes kollektioner hedder Wood, som er lavet af genbrugt træ og bomuldssnører, samt Bent, som er lavet af sølv.


Juni og juli måneds udstilling i glasmontrerne i Foyeren:

Bødkeriet Svanfolk - Mads Christensen udstiller kunsthåndværk i træ

Mads Christensen blev for et par år siden kendt i Nordjylland som årets lærling, da han tog den tredje uddannelse inden for træbranchen, denne gang som møbelsnedker. Han er i forvejen rutineret trædrejer og har været bødker i 7 - 8 år. Ved årsskiftet overtog Mads Christensen den tidligere Kulturkøbmand i St. Brøndum, og de godt 350 kvadratmeter rummer nu Bødkeriet Svanfolk med træværksted, butik og kunstudstilling.

Mads Christensens baggrund inden for træfaget præger butikken, som ud over at sælge egne unika i træ også fører værktøj, drejebænke og andre maskiner til trædrejere.

Mads tilbyder næsten hele paletten af arbejde inden for håndværk med træ. Det gælder restaurering af møbler, fremstilling af nye møbler og prototyper til designere. Desuden tilbydes trædrejede unika, bestilte gaver og samarbejde med andre kunsthåndværkere, hvor træ indgår.

Til efteråret lægges en farve mere på paletten, idet Mads vil satse på kurser i trædrejning, eftersom han nu også selv har fået plads til at huse kursister.

Bødkeriet Svanfolk, Lyngbyvej 58, 9520 Skørping. Åbningstider torsdag og fredag kl. 12 - 17.30 og 1. lørdag i måneden kl. 10 - 13.

Mere nyt fra bestyrelsen juni 2014:

Som det fremgår af billederne, har bestyrelsen besluttet af forskønne Foyerens første sal med indkøb af nye café møbler i  metal og et nyt maleri:

Valeria Rizzo hedder den italienske kunstner, der for nogle måneder siden udstillede i Glasarkaden. Vi besluttede at købe hendes maleri med titlen "To Norman With Love", en henvisning til det amerikanske forbillede, maleren Norman Rockwell.

Billedet forestiller Valeria selv foran et tomt lærred, og hvis man studerer selvportrættet nærmere, vil man opdage en gedigen sans for humor. 

 

 

 


Juni og juli måneds udstilling i Glasarkaden:

Susanne Zimmer udstiller malerier

Susanne Zimmer har malet siden 1979. I starten malede hun akvareller og udstillede mange steder i Vendsyssel.

I dag maler Susanne primært acrylmalerier og har udstillet mange steder i Danmark, men også i Californien, New York og Spanien. Hun har fast udstilling i Galleri Zimmerart, Purkervej 1, Skørping.

Susanne arbejder primært abstrakt og meget med dybde og farver, og hun har en mening med og fortolkning af billederne og giver ligeledes beskueren mulighed for at lave sin egen fortolkning, som måske endda skifter efter stemning og belysning. 

Se mere på www.susannezimmer.dk og www.zimmerart.dk .

 


April & maj måneds udstilling i Glasarkaden:

AOF malere udstiller

Udstillerne er: Jette Steen, Susanne Sørensen, Lykke V, Jette Gahms Henriksen, Lillian Truslev og Lis Borris.

Underviser: Susanne Zimmer.

Udstillingen kan ses indtil 31. maj 2014.


April måneds udstilling i Glasmontren i Foyeren:

Mor og datter udstiller unikke smykker

Anna Birthe Andersen, tidligere frisør i Skørping, og datter Anne Cathrine Andersen er begge meget kreative og udstiller i april og maj måned smukke og sjove smykker i glasmontren på KulturStationen. Smykkerne er sat sammen af hjemmelavede perler, sten og knapper fra Paris og Prag og spændende dele fra gamle smykker fundet i både ind- og udland.

Månedens udstilling i marts 2014 i Glasarkaden:

Valeria Rizzo udstiller malerier og fotografier

Valeria Rizzo er født i Italien den 29. maj 1986.

En stærk interesse for kunst førte hende til at studere på en af de mest prestigefyldte italienske kunstskoler, og hun afsluttede med malerier i særklasse i september 2010.

Valerias passion for oliemalerier er blevet forstærket af nærheden af mange af de mest prestigefyldte mestre i den italienske kunsts historie, og de er blevet som perler af uvurderlig viden i hendes unge sind.

"The act of painting, somehow, holds in itself the great emotion of creation and birth. What used to be a immaculate virgin canvas now discloses to the wolrd something amazingly new and unique. While painting I am immersed into a world that belongs only to me, where during a few brief, almighty moments, I feel like a god before a world to be created..."

Visse af Valerias portrætter kan godt minde lidt om Thomas Kluges.

Gratis adgang.


Månedens udstilling i februar i Glasarkaden:

Vera Obel Jepsen udstiller malerier

Vera Obel Jepsen har malet med akvarelfarver i mange år og har været på talrige sommerkurser i ind- og udland. Veras inspirationskilde er naturen. Kendte motiver som udsigten fra hus og sommerhus bliver i øjeblikket malet og tegnet på forskellige årstider.

Siden 2008 har Vera været optaget af akrylmaleriet og har deltaget i ugekurser på Galleri Munken ved Løkken flere gange med Jane Mikolajewicz, Niels Frank og den færøske kunstmaler Kári Svensson som underviser og supervisor.

Arrangør: Rebild Bibliotekerne.

Gratis adgang.

 


Februar & marts i Glasmontren på KulturStationen:

Oral Kerr, kunstner fra Jamaica, udstiller smykker m. m.

Oral Kerr arbejder i naturmaterialer som f. eks. ben, koral og smykkesten samt guld og sølv, og han udskærer brugsgenstande og figurer i træ.

Han kommer fra Bluefields, Westmoreland på Jamaica og har lavet brugsgenstande i en del år. Han bor nu i København, hvor han har en butik i Toldbodgade.


Månedens udstilling i november i Glasarkaden:

Carsten Nielsen udstiller malerier med stærke farver

Carsten Nielsen er bosiddende i Frederikshavn, men kommer fra Møldrup.

Kunstneren maler mest figur- og ansigtsmalerier, da han synes, at det beskriver vor tid bedst muligt. Fascination af stærke farver og sjove former tiltaler ham, fordi der ofte i malerierne herved fremkommer et samspil imellem mennesker og fantasi.

Se kunstnerens hjemmeside: www.c-nielsengalleri.dk .

 


Lørdag den 27. og søndag den 28. oktober kl. 14 - 17:

"Malerisk gensyn" på KulturStationen: Finn Have udstiller i Salen

Maleren Finn Have, Odder, holder fernisering på udstillingen "Malerisk gensyn" lørdag den 26. oktober kl. 14. Åbningstale ved tidligere rådmand Torben Brandi, Aarhus. Musikindslag med klassisk guitarist Jonas fra Rebild Kulturskole.

Finn Have er født på Mors og bor i dag i Odder. Han har en lang karriere bag sig med udstillinger både i Danmark og udlandet.

Udstillingen viser Finn Haves malerier gennem 35 års produktion. Finn Haves intention er at vise malerier, som på en og samme tid er tilbageskuende og fremadrettet. De tidligere værker bliver afsæt for nye værker.

Et af de helt afgørende karaktertræk, der præger Finn Haves landskabsmalerier, kan formuleres som landskaber, der er født af lys.

At det netop er landskabsmaleriet, Finn Have bruger som udtryk og katalysator for sine kunstneriske idéer, skyldes, at han er optaget af, hvordan nutidsmennesket ser på naturen og landskabet.

Arrangør: Østhimmerlands Kunstforening Kilden.

Entré: kr. 25. Medlemmer og børn gratis.


Månedens udstiller i Glasmontrerne oktober 2013:

Mette Moen udstiller keramik

Mette Moen er keramiker og bor i Svanfolk. Hun arbejder primært med tre områder: Brugsgenstande, som saltkar og skåle, pyntegenstande, som vaser, lysestager, m. v., og sidst, men ikke mindst, skulpturer, mest dyr og fugle.

Seks måneder om året er Mette Moen tilknyttet Kunstgalleriet DetViVil, Børglum, hvor hun har en salgsudstilling sammen med flere andre kunstnere.

Kig ind på Mette Moens hjemmeside: www.silke-art.dk .


Månedens udstiller i Glasarkaden oktober 2013:

Else Keldsen, Aalborg

Else Keldsen fra Aalborg maler dejlige farverige billeder med akryl kombineret med oliepastel og tusch.

Du kan læse mere om Else Keldsen på hendes hjemmeside www.elsek.dk,

 

 


Månedens udstilling i Glasarkaden september 2013:

Vibeke Bro: malerier med refleksioner af lys - i musik og tanke.

Vibeke Bro kommer fra Skødstrup ved Aarhus.

"Temaer, der optager mig, bunder i de tanker, som optager alle mennesker på tidspunkter i livet. Refleksioner af lys -  i musik og tanke; relationer til og reaktioner på den verden, vi er en del af. Mine malerier rummer fortællinger og modsætninger -spørgsmål uden svar - de forunderlige elementer, livet er fyldt med...

En maleproces er meget følelsesladet. Det er sjovt og på  samme tid ganske forfærdeligt. Jeg føler mig opløftet og nedtrykt. Er dybt frustreret og helt fortabt i nuet. Det øjeblik, hvor et billede er færdigt - er helt fantastisk. Det giver mig en indre ro og tilfredshed."

Billedets titel: "Pathos".


Månedens udstilling i september i Glasmontrerne på KulturStationen.

Benny Elling: Menneskeskæbner - håndskåret i fedtsten.

Benny Elling er bosat i Terndrup, men født i København. Allerede som barn havde han en stor interesse for keramisk skulptur og havde en god læremester i kunstneren Kaj Walter fra Tibirke. Benny Elling har arbejdet som støber på både Den kongelige Porcelænsfabrik og på Knabstrup Støberi.

I nogle år havde musikken en stor plads i Benny Ellings liv, og han rejste rundt og optrådte med sin guitar. Først de sidste 3 - 4 år har Elling stiftet bekendtskab med fedtsten og er begyndt at lave figurer, hvor temaet er menneskeskæbner. Benny Elling bruger ikke maskiner til hjælp i sit arbejde, kun knive og file, så hver enkelt figur er håndskåret, hvilket er meget tidskrævende og derfor også dyr at fremstille.

Benny Elling har udstillet flere steder, både i og uden for Himmerland.

Månedens udstilling i Glasarkaden juli-august 2013:

 

Karen Bach fra Siem

 

Karen Bach udstiller sine farverige billeder på Rotundens 4 hvide vægge . Billederne er en farveeksplosion, som, siger Karen Bach, skal ses som en glæde over livet - her og nu.

 


Juli og august måneds udstilling i Glasmontrerne i Foyeren:

 

Anne Marie Hjalagers smukke broderikunst

 

Anne Marie Hjalager har en 4-årig uddannelse fra Tegne- og Kunstindustriskolen i København. Hun har løbende undervist på skoler, kurser og haft private elever og har gennem årene beskæftiget sig meget med at fremme interessen, værdien og glæden ved at arbejde med mange forskellige materialer. Gennem et 3-årigt ophold på Malta har Anne Marie besøgt katolske klostre for at studere guld- og sølvbroderiets kunst, idet nonnerne var meget vidende og øvede inden for dette ældre speciale.


Månedens udstilling maj-juni 2013:

Afro art

I Glasarkaden kan du i maj og juni måned se forskellige spændende afrikanske malerier. God fornøjelse!

 


Glasmontrerne i Foyeren maj - juni 2013:

Smukke Sølvsmykker

- store fristelser....


Månedens udstilling april 2013:

Liva Wagner Hinnerfeldt udstiller billeder i Glasarkaden

Liva fortæller selv om udstillingen:

"De fleste børn tegner som små, nogle holder så op med at tegne, når de bliver ældre. Jeg er blot blevet ved. Som yngre gik jeg i billedskole ved Mogens Fog, men ellers er det meste af det, jeg laver, selvlært.

I starten tegnede jeg mest, men de senere år maler jeg mere og mere med akrylmaling på lærred. Inspiration får jeg, når jeg ser anden kunst, smuk natur, fotografier og andre ting, men tit er det også følelser og stemninger, der kan få mig til at gribe penselen. Det er svært at sige, hvad det konkret er, det er mange ting, faktisk hvad som helst. Der kan gå flere uger, hvor jeg næsten ikke maler, og andre hvor jeg næsten ikke laver andet. Jeg ved ikke altid, hvad jeg vil male, når jeg går i gang, tit dukker billeder selv frem under processen, andre gange har jeg en helt klar idé om, hvad jeg vil lave, men aldrig, hvordan det færdige resultat skal se ud."


Månedens udstilling marts 2013:

Margit K. S. Poulsen udstiller Papirprojekter / arbejder / objekter i Glasarkaden

Margit Poulsen kommer fra Brovst og er uddannet på bl. a. Ranum Kunstskole. Margit arbejder med forskellige materialer og i forskellige medier - alt efter, hvilke idéer, hun får. Det er blevet til en hel del arbejde med papir bearbejdet til forskellige projekter, som er blevet brugt i større eller mindre installationer, hvori der også kan indgå andre materialer som f. eks. plastik, voks, vand, objekter, fotos enkeltvis eller i serier, - video, collage, malerier.

Uanset hvilket materiale og medie handler Margit Poulsens arbejder meget ofte om noget, hun har hørt, set eller læst i aviser, bøger, radio eller fjernsyn eller andre steder. De fleste arbejder giver hun en titel, - både fordi hun godt kan lide at arbejde med ord og fordi beskueren (forhåbentlig) kan får en fornemmelse af, hvad kunstneren har tænkt på.

Margit Poulsen er p. t. medlem af grupperne "you name it" og "Silikonegruppen" Har udstillet mange steder i landet og modtog i 2011 prisen som Årets Kunstner.


Marts måned 2013:

H.P. Skovsen udstiller unika stenkunst på Skørping Bibliotek

Skovsen foretrækker at arbejde med sten fra grusgrave, for her kan han under processen finde overraskelser i strukturer og farver.

Resultaterne bliver finurlige fugle, dyr, svampe og andre stenabstraktioner.

Kom og se de mange fine nye stenarbejder fra Skovsens hånd.

 

 


Marts måned 2013:

Smykkeudstilling i montrerne på KulturStationen

En gruppe kvinder mødes et par gange om måneden og laver smykker - øreringe, halskæder og armbånd. En hyggelig hobby, men ulempen for dem er, "at de får laver flere og flere", og nu vil de gerne sælge for at få deres udgifter dækket ind - kommer der flere penge ind, gives resten af pengene til velgørende formål.

Smykkekunstnerne er Annika, Lotte, Mette og Mie.

 


Månedens udstiller februar 2013:

Farver og forfald: Fotofortæller Tor Løkken udstiller billeder

Fotofortæller Tor Løkken, Aalborg, udstiller billeder, der rummer både farver, forfald og fortællinger.

Graffiti som udtryk, hvad enten det er på døre i Berlin eller på nedlagte sukkerfabrikker i Andalusien. Fra ventende mennesker i New Yorks Subway til de røde døre på Nørresundbys snart hedengangne "Katedral".

Spændvidden er bred - kom selv og kig i februar, hvor Thor Løkkens billeder er udstillet i Glasarkaden på KulturStationen i Skørping.

Den 28. februar er der mulighed for at hente og købe fotos, når udstillingen tages ned igen mellem kl. 15 og 17.

Gratis adgang. Se mere på www.tolovision.dk . Eller på #2040 5512.


Månedens udstiller januar 2013:

Ljiljana Jensen udstiller malerier i Glasarkaden

Ljiljana Jensen kommer fra Bosnien og er uddannet som møbeldesigner på Universitetet for Kunst & Design i Beograd / Ex-Jugoslavien.

Ljiljana har boet i Danmark siden december 1992 og er i Danmark i 2009 blevet uddannet som folkeskolelærer. Hun har i Danmark haft flere udstillinger.

Se mere på www.ljiljanamyart.dk .


Januar måned 2013 i Glasmontrerne i Foyeren:

Marianne Andersen udstiller uld-engle og andre væsner

Med udgangspunkt i Christine Schäfers bog Magic Wool Fairies og med inspiration fra naturen og dens eventyrlige verden har Marianne Andersen, Skørping, lavet disse smukke engle og uld væsner af den fineste australske merinould.

På nuværende tidspunkt arbejder Marianne på at udvide produktionen med nogle ægge- og tévarmere.

Til dagligt studerer Marianne på Aalborg Tekstilhåndværkerskole, hvor hun graduerer fra i 2014.

For flere informationer eller bestilling kan man kontakte Marianne på andersenmarianne@hotmail.com . En hjemmeside er desuden under opbygning.

 


Månedens udstilling i Glasarkaden og på Biblioteket i november:

Vibeke Gaard, Nibe, udstiller malerier og stentøj

Bevægelse og glade farver er nøgleordene til Vibeke Gaards malerier. Hestenes stærke og glade leg, menneskenes danseglæde, rytme og intimitet.

I stentøjet arbejder Vibeke Gaard med organiske former. Frodigt svulmende kvindefigurer og fantasi, "foderfugle" med luftigt udspændt vingefang. Vibeke søger en varm og levende overflade, der klinger smukt med naturens farver året rundt.

Alle skulpturer er stentøjsbrændt og frostsikre.

Gratis adgang.

 


September måneds udstilling i Glasarkaden:

Billedkunstneren Sibelle Tvermoes, København

Sibelle fortæller om sin kunst, "at hun er inspireret af eventyrets magi, hvor alt er muligt, hvor en engel godt kan udgøre det for en kamels pukkel, og hvor der godt kan vokse en blomst frem på kattens hale. En lille fe kan godt vandre på tyrens horn, og en hund kan godt cykle."

Sibelle tilstræber, at der er momenter af fortælling i hendes malerier, som kan vække fantasien og kreativiteten hos beskueren. Se mere på www.sibelle.dk.

Gratis adgang gennem Foyeren.


August måneds udstilling i Glasarkaden

Lis Tulstrup Petersen udstiller malerier

 Lis Thulstrup Petersen har tegnet og male hele sit liv. Motiverne kan dukke op hvor som helst, inspirationen kommer alle mulige steder fra, det kan være i teater, naturen, fotos, aviser, ja, sågar en god kogebog kan inspirere.

Malerierne er malet med akryl på lærred. Farvevalget og arbejdet med lys / skygge virkninger er det primære for Lis Tulstrup Petersen.

Gratis adgang.

Juli måneds udstilling i Glasarkaden:

Kvindeskikkelser af Marie Schack

I juli måned udstiller Marie Schack, som bor i København, malerier i Glasarkaden på KulturStationen.

Malerierne er en kombination af det figurative og det abstrakte. Marie Schack er optaget af det æstetiske udtryk, og værkerne er farverige fortællinger, hvor særligt kvindeskikkelser og fugleliv går igen.

Marie Schack er uddannet socialrådgiver og læser nu på kandidatuddannelsen i socialt arbejde i København. Interessen for maleriet har altid været der. De udstillede værker er akryl på lærred.

Fri adgang.


Juli måned i glasmontrerne i Foyeren:

Anders Yde udstiller gipsskulpturer

I juli måned udstiller Anders Yde, som bor i København, gipsskulpturer i glasmontrerne i Foyeren på KulturStationen.

Anders Ydes gipsskulpturer appellerer til fantasien og leger med beskuerens oplevelse af det figurative udtryk. Nogle skulpturer er fanget midt i en bevægelse, mens andre har et mere stationært udtryk. Der er lagt vægt på den kropslige fremtræden, idet skulpturerne er anonymiserede.

Anders Yde er uddannet maskiningeniør og arbejder til daglig på DTU Vindenergi som udviklingsingeniør i forskellige forskningsprojekter inden for vindmølleteknologi.

 


Juni måneds udstilling i Glasarkaden:

Henriette Klausen udstiller fotografier

Henriette Klausens fotografier er inspireret af naturen, teksturer, situationer, kontraster, det usædvanlige, det sædvanlige og øjeblikket. Fotografiet bruges både som det "rene" fotografi og til at skabe kunst ved hjælp af billedmanipulation. Denne premiere udstilling er inspireret af naturen og de omgivelser, vi bevæger os i til daglig men sjældent ser. Med andre ord en udstilling af fabelagtige øjeblikke - samlet for at vise besøgende detaljerne i det, vi ikke ser.


Juni måned i glasmontrerne & på Skørping Bibliotek:

Walter Lobe udstiller små skulpturer

Walter Lobe, der bor i Aabybro, udstiller i juni måned sine fantasifulde skulpturer på Skørping Bibliotek og i glasmontrerne i foyeren på KulturStationen.

"Jeg finder ofte spændende ting i mekanikerens skrotdynge og på mine daglige cykelture. Det kan være alverdens små dimser som møtrikker, men det kan også være en udtjent hjulkapsel, som jeg giver nyt liv ved at bruge den i mine skulpturer," fortæller Walter Lobe.

"Jeg har i mange år arbejdet med børn, og jeg ønsker at lave kunst for alle - specielt børn. Så derfor må børnene meget gerne røre ved tingene. Det giver også skulpturerne lidt patina - så de bliver bare flottere med tiden." Walter Lobe er billedkunstner med fokus på mennesket, og han udtrykker sine tanker og følelser i tegninger, malerier, skulpturer og installationer.


Maj måneds udstilling i Glasarkaden:

Jette Dodensig udstiller malerier

 Jette Dodensig maler abstrakt med akryl, som kombineres med olie, pasteller, tusch, blyant, spray maling, m. v. Jette eksperimenterer meget og leger med de forskellige materialer og maleformer, helst i varme, glade farver, som giver udtryk for, hvem og hvad Jette er. Inspirationen kommer fra forskellige oplevelser og indtryk gennem dagligdagen, og oftest er det endelige maleri ikke et resultat af en forudbestemt idé.

Jette Dodensig er tilknyttet Galleri K i Aalborg, Galleri Art Corner i Randers, Fjord Galleri Hadsund, Galleri Alles Kunst i Hjørring og Danish Gallery.

Gratis adgang via Foyeren.


Maj måneds udstilling i glasmontrerne i Foyeren:

Gabriella Donnerborg udstiller smykker

Gabriella Donnerborg designer og fremstiller selv sine smykker og malerier og leger med mange forskellige materialer. Smykkerne skaber nærmest sig selv - fortæller hun - til forunderlige sammensætninger af former og figurer.


April måned i Glasarkaden:

Sara Dominique udstiller malerier

Hun er født i Congo, har dernæst boet i Kenya i 10 år, og nu bor hun i Støvring, hvor hun går på sprogskole.

Gratis adgang.

I glasmontrerne udstiller Tina Weiss fra Terndrup fine gækkebreve, som hun selv har siddet og klippet i de mørke vinteraftener.


Månedens udstilling marts 2012:

Robinson Kimanthi & Sam Kimemia udstiller afrikansk kunst

Sam Kimemia og Robinson Kimanthi fra Kenya udstiller i Glasarkaden på KulturStationen. De to kunstnere er inviteret til Danmark af Foreningen Afro-art.dk. Projektet støttes af CKU, Center for Kultur og Udvikling.

Robinson Kimanthi henter sine motiver dels fra kenyanske eventyr og fortællinger, dels fra den politiske virkelighed. Et maleri som "Forced share of Power" er således en kommentar til den valgsvindel, der fandt sted ved sidste valg - og den efterfølgende korruption. Robinson er ikke den eneste afrikanske kunstner, som lader sig inspirere af eventyr og fortællinger, eller som benytter maleriet som politisk kommentar - men han er unik i sin måde at gøre det på. Begge kunstnere benytter kraftige farver.

Sam Kimemias billeder kredser om kærlighed og familieliv. Et maleri viser fire mennesker - faderen er familiens overhoved, men man kan se, at morens grønne kjole danner baggrund for hele familien - hun er den, der favner familien. Et maleri er et portræt af Sams bedstefar. Et andet maleri viser den hemmelige beundrer.

Foredrag om afrikansk kunst ved Frede Hansen fra Afro-art onsdag den 15. marts kl. 19.30 i Glasarkaden. Gratis adgang - mød bare op.

 


Marts måned på Skørping Bibliotek i åbningstiden:

Hans Peter Skovsen udstiller spændende stenfigurer

Spændende unika i stenkunst: Fugle, dyr, svampe, abstraktioner.

Er man interesseret i at se på ting lavet i sten, skal man besøge Skørping Bibliotek i marts måned, hvor Hans Peter Skovsen fra Rebild udstiller. Udstillingen sidste år var meget populær, derfor udstilles nu en række ting, der er blevet til siden sidste års udstilling.

Er man interesseret i at se mindre eller event. større ting, er man altid velkommen på den permanente udstilling på hjemmeadressen i Rebild. Hans Peter Skovsens kunstneriske arbejdsområde spænder over tegning, billeder i akvarel, pastel, olie og akryl til det i foretrukne, nemlig arbejdet med stenfigurer. Skovsen har haft en lang række udstillinger af billedværker / stenfigurer på gallerier, virksomheder og institutioner i Nordjylland.

Det foretrukne materiale er sten fra grusgrave, da det er her, man finder overraskelserne i stenenes struktur og farver. Alt hvad der laves er unika. Ikke engang når det gælder stensvampe, vil man kunne finde to, der er ens!


Februar måneds udstilling 2012:

Anni Overgaard udstiller malerier på KulturStationen

Anni Overgaard, Skørping, er født i Glerup ved Hadsund. Hun er uddannet socialrådgiver og har gennem årene deltaget i mange tegne- og malekurser. Anni har desuden udstillet på både censurerede og ikke-censurerede udstillinger mange steder i landet.

Anni viser et udvalg af sine nye malerier. Hun maler mest på lærred og prøver i sine billeder at udtrykke skønheden, både i naturen og i tilværelsen som sådan.

Udstillingen kan ses i Glasarkaden i februar måned. Fri adgang.

1. - 16. januar 2012 i Glasarkaden:

Fotoudstilling af Mikael Larsen: "Nordjyske stemninger"

Mikael Larsen er fritidsfotograf bosiddende i Aalborg og finder sin inspiration i naturen og fotograferer især det danske landskab. Følelser og stemninger er vigtige elementer, som fremhæves ved at bruge lyset, vejret og himlen. Billederne er ikke nødvendigvis rent naturalistiske, men nænsomt bearbejdede for at fremkalde den ønskede stemning. Vidvinkelperspektivet udnyttes ofte, hvorved himlen gerne bliver en essentiel del af billedet. Interessen for fotografiet startede tilbage i de tidlige 80´ere, hvor fotograferingen var analog. Her var det især sort-hvid billeder med tilhørende tid i mørkekammeret, der havde fokus. I dag er processen digital. Billederne på udstillingen er fra Nordjylland - nogle fra kendte steder med navn og andre fra mere uanseelige steder.

Gratis adgang.


12. december 2011 til 1. januar 2012:

Kjeld Thomsen & Niels Fabæk udstiller fotografier fra Rold Skov

- i Glasarkaden på KulturStationen.

Nordjyskes Søren Skov skriver om udstillingen: "Nu er der mulighed for at lade øjet og sjælen finde ro i Rold Skovs fine natur... Det er fotograferne Kjeld Thomsen og Niels Fabæk, der står bag udstillingens fotografier, der emnemæssigt spænder bredt: fra insekternes mikrokosmos til de store landskabelige vidder."

Udstillingen har i hele november været vist på John F. Kennedys Plads i Aalborg. Det skete i sammenhæng med, at Rold Skov Natur- og Kulturcenter i samarbejde med Nordkraft Event har fået den kendte naturfotoudstilling "Wild Wonders of Europe" til Aalborg og efterfølgende til Skørping. (Se herunder.) Udstillingen på John F. Kennedys Plads dannede således en forbindelse mellem "Wild Wonders of Europe" på Nordkraft og et af vores egne fine "Wild Wonders"-naturområder - nemlig Rold Skov.

Gratis adgang.


December måneds udstilling i Glasarkaden - vises kun 28. november - 11. december - udstillingen skal videre:

Fotoprojektet Wild Wonders of Europe

Udstillingen er et samarbejde mellem Nordkraft og Rold Skov Natur- og Kulturcenter, og den har været vist i København og Aalborg. Samarbejdet har gjort det muligt at få en del af udstillingen til Skørping.

Skynd jer - billederne er fantastiske!

"Vi har valgt, synes vi selv, de 20 bedste billeder fra den store udstilling. Så det er det bedste af det bedste, vi kan vise frem," fortæller Uffe Westerberg fra Rold Skov Natur- og Kulturcenter.

Wild Wonders of Europe har samlet 60 fotografer om at fotografere Europas natur og dyreliv. Projektet er ikke bare fantastiske billeder, men også et led i den svenske fotograf Staffan Widstrands mangeårige kampagne for at beskytte og forbedre naturen i Sverige og resten af verden.

Gratis adgang.


December måneds udstilling i glasmontrerne i Foyeren:

Grethe Lykke Refsgaard udstiller smykker

Grethe Lykke Refsgaards kendetegn er de enkle udtryk med udgangspunkt i former som cirkler og firkanter.

I en del af smykkerne inddrages bevægelse og forandring, idet flere af smykkerne har udskiftelige led og elementer, der kan rotere og derved ændre sig.

Brocherne kan eksempelvis anvendes som vedhæng på halskæder.

 


November måneds udstilling i Glasarkaden og Glasmontrerne:

Kunsthåndværker Lise Jensen

Lise Jensen, Vadum, udstiller mange flotte unikaarbejder i form af malerier, porcelæn, rakubrændt keramik og smykker i håndlavet porcelæn og sterlingsølv.

Lise Jensen er hovedsagelig autodidakt, men har fulgt forskellige malerkurser og lært forskellige teknikker af andre kreative personer, som har inspireret hende.

Se mere på Lises hjemmeside www.lisejdesign.net.

Oktober måneds udstilling i Glasarkaden:

Dennis Hensel udstiller malerier

Dennis Hensel er født i 1979 i Varde og opvokset i Oksbøl. Siden 1999 har Dennis boet i Skjern, hvor han også har arbejdet kreativt ved reklamebureauet i Ørskov Gruppen a/s som Art Director. Er nu bosiddende i Aarhus.

"Naturen er min altoverskyggende inspirationskilde - egentlig ikke fordi jeg opholder mig specielt meget i den, men den sniger sig ind på mig, lidt ligesom bacillernes angreb på Maude i Matador. Det ustyrlige og usete, over jordens overflade og ikke mindst under. I mine seneste malerier har erosionen inspireret mig meget, og jeg har smurt maling på som aldrig før, ridset, graveret og vendt op og ned på underlaget og overfladen."

Arrangør: Skørping Bibliotek.


September måneds udstilling i Glasarkaden:

Karin Lykke Waldhausen udstiller malerier i Glasarkaden

Karin Lykke Waldhausen arbejder med teater, performance, installation og skriver om kunst, men er først og sidst maler.

Karin Lykke Waldhausen fortæller, at det, hun ikke kan leve foruden, er ” at påføre farve til en flade. Duften af fernis, bevægelsen i kroppen og penslen, pigmenterne, der ligger og svømmer i den fede olie. Ensomheden i processen. Langsommeligheden, fordi olie tørrer langsomt og dermed giver tanken tid til at udfolde sig.”

Karin Lykke Waldhausen har udstillet på flere censurerede udstillinger.

Kan ses i perioden fra den 30. august til den 30. september.

Juli & august måneds udstilling i Glasarkaden:

Dorthe Kærgaard udstiller malerier

Dorthe Kærgaard, der er født og opvokset i Langå, kom til Vestjylland i 1979 og blev hurtigt knyttet til Odin Teatret, hvor hun arbejdede i flere perioder frem til 2002.

I 1987 flyttede hun sammen med familie til en vindblæst landejendom på Thyholm. I 1980´erne begyndte hun at udstille og har siden udstillet over hele landet på bl. a. censurerede udstillinger og i kunstforeninger. Desuden har hun i flere perioder undervist i akvarel og olie.

Dorthe Kærgaard arbejder i sine billeder med urgamle og grundlæggende temaer, der i århundreder er flettet ind i både kulturer og religioner: Liv, død, tro, tvivl, valg, rejsen gennem livet og den indre rejse. Livscyklus. Lyrikeren Erik Knudsen kalder et sted digte for "disse undertiden meget smukke signaler, som man hverken forstår eller misforstår." Sådanne digte maler Dorthe Kærgaard.


Juni måned 2011 i Glasarkaden:

Mette Moen udstiller malerier

Mette Moen henter inspiration til sine malerier i årstidernes lys og farver. I Mettes tidligere hjemland Norge boede hun tæt ved hav og fjeld, og derfor prøver Mette, når hun maler, via farvevalg og metoder at skabe den stemning, som hun har med sig fra naturen i Norge.


Juni måned i glasmontrerne, KulturStationen:

Anne Wrængmose Thomsen udstiller glaskunst

Anne Wrængmose Thomsen, Skørping, startede med at lave glaskunst for omkring 7 år siden gennem den lokale ungdomsskole. Det er efterfølgende blevet til mange forskellige kurser, hvor Anne har udvidet sin kunnen. For ca. et halvt år siden købte hun sin egen ovn samt materialer til at lave mere glaskunst. Hermed har Anne nu et komplet glasværksted, hvor hun kan sidde og arbejde, for til sidst at brænde det færdige glas sammen. Anne Thomsen arbejder hovedsageligt med almindeligt vinduesglas (floatglas) i forskellige tykkelser.


Maj måned 2011 i Glasarkaden:

Fotoudstillingen (F)art art ved Marian N. Larsen

Marian N. Larsen er 29 år og kommer oprindeligt fra Rebild. Siden har hun boet både i Spanien og Australien i flere omgange, men p. t. er bopælen Holstebro. Marian arbejder som Marketing Projektleder på Urtekram i Mariager, og fritiden bruges blandt andet på hendes Brændstof Blog. Her skriver hun om brændstof til øjnene, tankerne og maven - et koncept, som har til formål at inspirere læserne med lækre opskrifter, fine fotos, nye indretningstips og meget andet.

Fotoudstillingen er en samling farverige, sjove og skæve billeder af små detaljer, farver og former, som Marian har taget igennem de sidste 5 år, hvor hun har været på farten. Derfor har fotosamlingen også fået det sjove navn "(F)art art", som indikerer, at det er små øjebliksbilleder, hun har taget med sin trofaste følgesvend, et lille digitalt Canon PowerShot SD1000 kamera.


15. april - 29. maj i glasmontrerne:

Kammer Smykker udstiller sine unika smykker af papir

Kammer Smykker vil på KulturStationen udstille sine unika smykker i papir fra 15. april til 29. maj. Kunsteren vil fredag den 15. april, lørdag den 16. april og mandag den 18. april fra kl. 11 til 17 flytte sit værksted ind i Foyeren, hvor man kan se og høre om, hvordan smykkerne bliver til og ved selvsyn opleve, hvad der kan formes og foldes i papir.

Smykkerne foldes af ganske små stykker papir med afsæt i den århundreder gamle japanske foldeteknik, Origami, og i den traditionelle Washi no Tamago teknik. De sættes dernæst sammen med perler, halv-ædelsten, snører og bånd, så de får et moderne udtryk.Størstedelen af smykkerne er foldet og formet i japansk Yuzen Chioygama papir.

Det normalt skrøbelige og sarte papir er behandlet, så smykkerne kan holde til lidt af hvert, og de er fremstillet i langtidsholdbart design.


April måned 2011

Helle O. Klitgaard, Skørping

- udstiller i april måned et lille udvalg af sine malerier. Helle har bl. a. gennemført grundskolen på Ranum Kunstskole og modtaget undervisning af kunstneren Eva Bergman, som underviser i Verdi Art.

Helle Klitgaard har gennem længere tid eksperimenteret med at male, tegne og modellere, men har størst interesse i at male og benytter sig hovedsagelig af akryl maling.


Marts måned 2011

Linda Diana Johansen udstiller akvareller i Glasarkaden

Billederne er næsten alle malede i perioden 2003-2005. Linda maler i perioder, og det har hun gjort, siden hun var 18 år. Hun er 45 i dag. Udstillingen består af akvareller, og alle motiver er kvinder. Hun har også tegnet og malet i olie og akryl.

Tidligere udstillinger: Lærerseminariet, sygeplejerskolen, Café 1000fryd, Café Fair og Huset i Hasseris, alle i Aalborg.

Andre har bl. a. skrevet om Lindas billeder: "Ekspressionistiske malerier i akryl og akvarel, hvor de fleste forestiller lettere forvrængede kvinder med store røde læber. En let genkendelig tegneserieagtig stil med inspiration fra både musik, film og litteratur. Linda nævner selv inspiration fra Edvard Munch, Anders And, filminstruktøren David Lynch og ´påklædningsdukker´."

Fernisering på udstillingen lørdag den 5. marts kl. 11.00.


Marts måned 2011:

H. P. Skovsen udstiller stenkunst på Skørping Bibliotek

H. P. Skovsen fortæller, at han primært arbejder i marksten eller sten fra grusgrave, da han finder det mere spændende at arbejde med disse sten frem for at arbejde med en granitblok. Marksten afslører først, hvad de indeholder af farver og muligheder, når man begynder at arbejde med dem. Den enkelte sten er som regel en sammensmeltning af flere stenarter, fortæller H. P. Skovsen.


Marts måned 2011

Lisbeth Larsen udstiller hjemmelavede smykker i glasmontrerne i Foyer

Lisbeth laver smykker i mange forskellige materialer, men hovedproduktet er hendes håndlavede glasperler. De fremstilles ved hjælp af en ilt- og gasbrænder. Lisbeth smelter farvede glasstænger og vikler det smeltede glas om en tynd stålpind. Dernæst former hun perlen med forskelligt værktøj og laver dekoration med andre farver smeltede glasstænger. Perlen skal herefter afkøles meget langsomt i en afspændingsovn for at forhindre spændinger og stress i glasset, da det ellers vil bevirke revner og sprængning af perlen.

Lørdag den 5. marts kl. 10-12 kan man på Skørping Bibliotek se Lisbeth Larsen lave sine smykker.


Februar måneds udstilling 2011 i glasmontrerne

Lotte Müller: Smykker fra Gardenia Crochet

Lotte Müller er smykkedesigner og kunsthåndværker. Hun er vokset op midt i Rold Skov, men bor for tiden i Granada i Andalusien i et kvarter, der hedder Albayzin og minder om en landsby med smalle gyder og stejle trappegader.

"Og så er det - i tusmørketimen, når jasminbusken bedøver med duften fra sine tusinde små blomsterstjerner - at hånden af sig selv rækker op, plukker en lille klase ud af denne mælkevej... og sætter den i håret. Og på denne måde fik jeg inspirationen til smykkerne fra Gardenia Crochet."


Februar måneds udstilling 2011

Fotograf Tor Løkken

At ældes med ynde! Et udtryk, som Tor Løkken til fulde kan tilslutte sig. Han er stærkt optaget af forfald. Især når det gælder tidligere tiders store industrier, som Eternitten i Aalborg og byens værft. "Det er æstetisk, nøgent og råt, og minder os om det, der var,"fortæller han om sine billeder.

Tor Løkken er videojournalist på TV2 Nord, hvor han i øjeblikket er i gang med at producere en serie om de gamle industrier i Aalborg. Han driver også et fotogalleri, Tolovision, i Aalborg.

 Tor Løkken


December måneds udstilling 2010

Glaskunst af Marianne Frandsen

Marianne Frandsen, Arden, arbejder udelukkende med floatglas. Til at få diverse effekter frem i glasset bruger Marianne blandt andet messing, kobberfolie og pulverfarver.

Udstillingen kan i december måned ses i Glasarkaden og i Glasmontrerne på KulturStationen.


November måneds udstilling 2010

Lone Gjessing, Nørresundby

Lone Gjessing er autodidakt fotograf. Hun arbejder hovedsageligt med det manipulerede fotografi - realistisk fiktion. Udgangspunktet for hendes digitale kunstværker er altid et eller flere af hendes egne fotografier. Slutresultatet er ofte en afspejling af hendes eget verdensbillede.

Farvevalget er gerne stærkt, og motiverne er både figurative og abstrakte. Alle værker er unika.


Oktober 2010:

Tove Holm-Petersen, Klarup

- udstiller i oktober måned et udvalg af sine malerier i Glasarkaden på KulturStationen. Hun er medlem af kunstnergruppen LIV og har udstillet på flere censurerede udstillinger, bl. a. på Dronninglund Kunstcenter.

Se kunstnerens hjemmeside på www.toveholm-petersen.dk.


16. - 24. oktober 2010

Østhimmerland 2010 - 3. censurerede kunstudstilling af billede og skulptur

"Menneskedyret"

Denne store og spændende kunstneriske udfordring i Salen på KulturStationen har deadline for tilmelding af kunstværker den 17. september 2010.

Overskriften "Menneskedyret" skal ses som et ønske om en status på forskellige kunstneres tanker, følelser og reaktioner på tidens og menneskehedens tilstand. Overskriften er ikke en retningslinie for kunstnerne, som har frie rammer i deres fortolkning.

Den eneste begrænsning er opdelingen i billede og skulptur. Resten er op til kunstnerne.

Censorerne er denne gang Jens Galschiøt, Marit Benthe Nordheim og Lise Jeppesen.

Jens Gaischiøt (f. 1954) er uddannet plade- og konstruktionssmed på Odense Staalskibsværft i 1973. Selvlært sølvsmed og skulptør med eget værksted i Odense siden 1985. Jens Gaischiøt arbejder primært med at bekæmpe verdens uretfærdigheder ved at opsætte skulpturer på steder ogi pladser i større byer verden over. Skulpturerne er for det meste skabt i bronze og for egne midler. I forbindelse med klimatopmødet i København i 2009 har Gaischiøt opsat en skulptur, "Survival of the Fattest", ved siden af Den Lille Havfrue.

Marit Benthe Nordheim (født 1960 i Norge, nu bosiddende i Danmark): Marit Benthe har haft mange udstillinger både i ind- og udland og er repræsenteret i flere offentlige samlinger, bl. a. i Museet for Samtidskunst og Nasjonalgalleriet, Norge, samt Ny Carlsbergfondet i Danmark. Mange permanente udskykninger i bl. a. Norge, Grønland, Island og UK. I Danmark mest kendt for "Jomfruen fra havet" placeret yderst på molen i Sæby. Det seneste projekt er "Campingkvinner", en stor skulpturel installation på hjul.

Lise Jeppesen (f. 1975) er uddannet mag. art. i kunsthistorie på Århus Universitet. I 2005 blev hun ansat som museumsinspektør på Randers Kunstmuseum. Hun er medforfatter til en lang række værker om kunst og kunstnere samt redaktør på Randers Kunstmuseums magasin "Ud-tryk".

Klik ind på www.OSTHIMMERLAND2010.dk for at se tilmeldingsprocedurer m. v.

 


Tidligere udstillinger i 2010


26. august - 30. september 2010 i Glasarkaden

Afrikansk kunst

Udstillingen viser kunst fra fem lande i Afrika: Uganda, Tanzania, Kenya, Senegal og Nigeria. Den vil vise, at afrikansk kunst er andet end masker og bastskørter. Der er udvikling og dynamik i Afrika, og udstillingen vil vise en stor mangfoldighed.

Kunstværkerne er udlånt fra Afro-art.dk. Gratis adgang. Arr. Skørping Bibliotek.


Fredag den 24. september 2010 kl. 14.00

Besøg i Halmhuset

Halmhuset ligger på Purkervej i Skørping og er en stor kollektiv skulptur formet af træer, halm, og muslingeskaller fra lokalområdet. Sussi Handberg vil fortælle om baggrunden for huset og selve opbygningen, om inspirationen fra samerne og fra vævning.

Der bydes på kaffe og halmhusbrød.

Tilmelding på Skørping Bibliotek 99 88 77 30. Grais adgang. Arr. Skørping Bibliotek.


Juli måneds udstiller 2010:

Anita Wulff

Anita Wulff er fra Frejlev ved Aalborg. Hun er uddannet folkeskolelærer og har undervist i snart 22 år. Hun siger om sin inspiration:

"Billederne kommer bare i de pragfulde flydende farver... at det ikke kan styres er så udfordrende... at billedet bare gør noget. Jeg må få det smukkeste ud af, at billederne bare træder frem i lyset."

 


8. maj - 1. juli 2010, Glasarkaden

Gunilla Elleine Fredriksson

Gunilla Fredriksson bor og arbejder i eget atelier i Bohuslän i Sverige. Hun startede med at male traditionelt landskabsmaleri, men er senere begyndt at arbejde med textilfibre og håndlavet papir, som hun selv fremstiller. Gunilla Fredriksson maler med akryl- eller oliefarver og blander flere materialer i sine malerier.

Ofte er hendes billeder detaljer eller udsnit fra en større sammenhæng: ”Jeg kan lide at løfte det ”lille” frem, som ofte er meget vigtigt for den store helhed” fortæller Gunilla.

Gunilla Elleine Fredriksson har udstillet mange steder i Sverige.


April 2010, Glasmontrerne og Skørping Bibliotek

Trolde af Marianne Nymann Christensen, Bælum

Troldene opstod egentlig som nisser. Nu laver Marianne dem med andre hovedbeklædninger og farver, så de kan passe ind i udstillinger hele året.
De er fremstillet i selvhærdende ler, bliver malet i antikke farver, således de får et let, slidt udtryk. Der afsluttes med lak før de bliver limet på en træstub el. lignende.
Troldene er en sjov og eventyrbetonet hobby, som ofte giver en smil på læben når de har været udstillet.
Marianne håber at troldene vil finde sig godt til rette på udstilling i Rebild kommune, vel næsten troldenes hjemsted!


Marts 2010

Conny Graff Horup og Birthe Eck udstiller malerier.

Conny Graff Horup maler glade billeder, der fortæller en historie. Birthe Eck maler abstrakte billeder, hvori man kan finde sine egne historier.

Montrerne i foyeren:

Spændende udstilling af Tina Weiss, som med sin baggrund som nordisk heks har en forkærlighed for naturen og miljøet omkring os. Hun laver bl.a. flotte og brugbare ting af affaldsprodukter, der får deres helt eget særpræg og udtryk.


Februar 2010, Glasarkaden

Helle Terp Hansen fra Skørping maler med oliemaling og andre spændende materialer på lærred eller træplade, ofte med tekster, som passer til ejeren af maleriet, skrevet ind i malingen.

Se også www.helleterphansen.dk.


Januar 2010, Glasmontrerne

Lone Nielsen & Jørn Knudsen udstiller unika rakusmykker og kvindeskulpturer i stentøj i glasmontrerne i foyeren.

Keramiksmykkerne er helt unikke på grund af det specielle farvespil, man kan få frem ved den gamle japanske teknik raku.

Gravlev Kunst & Galleri.


Tidligere års udstillinger

Udstillinger i 2009

Udstillinger i 2008


Foto: Anne Mette WellingNordjysk Webdesign