top of page
_DSC1036.jpg
Ved Vejen

Ved Vejen er et lille mødelokale med plads til 10 personer.

 

I juni 1896 fik Skørping fornemt besøg, da den kendte forfatter Herman Bang (1857-1912) indlogerede sig på Fru Lunds Sommerpensionat på Jægersborgsvej. Bang var kommet til byen for at finde ro til at færdiggøre romanen Ludvigsbakke.

I Skørping fik Herman Bang besøg af vennen og journalisten Christian Houmark fra Aalborg, der har beskrevet de beskedne forhold på pensionatet: 

Bangs Værelse, det var meget lille, saa lille, at Sengen maatte staa paa skraa, hans Skrivebord var et gammelsdag Spillebord... Det var blevet hen under Aften, Aftensmaden, skaaret Smørrebrød og en halv Flaske Hvidtøl og to Kopper opskænket The, var baaret ind af Fru Lund, som skyndte sig ud af Hensyn til de andre Pensionærer. Hun lignede, syntes jeg, en af Bangs Kvinde-Skikkelser...

Under et af sine ophold i Skørping blev Herman Bang portrætteret af den lokale fotograf Ingeborg Hansen, der havde atelier i Bakkehuset i Smallegade. Hun var også parat med kameraet, da forfatterkollegaen Sophus Schandorph kom til byen for at holde foredrag på Skørping Kro. Her blev Herman Bang, Sophus Schandorph og dennes kone Ida samt Fru Lund og sønner Kristian fotograferet udenfor pensionatet. 

Herman Bang var en fantastisk iagttager, og det var efter sigende en oplevelse på netop Skørping Station, der inspirerede til Bangs mest berømte og læste roman Ved Vejen. På en togrejse mellem Randers og Aalborg fik Bang fra sin kupé øje på en bleg og sørgmodig kvinde, hvilket satte gang i fantasien. 

For teksten står Herman Bang Selskabet, Henrik Bugge Morten.

Praktisk:

  • Det lille køkken ved siden af kan benyttes.

  • Pris: kr. 50 + kr. 25/time.

bottom of page