top of page
_AMW1139.jpg
Salen
Salen

Salen er Kulturstationens største lokale. Der er plads til 300 tilskuere på stole og 200 deltagere ved borde.  

Skørping Gjæstgiveri, Skørping Hotel, Skørping Kro

Kært barn har haft mangen navne siden opførelsen i 1872. Oprindelig blev Skørping Gjæstgiveri og Hotel opført umiddelbart efter etablering af jernbanen mellem Randers og Aalborg. Hotellet blev opført i en etage, men allerede i 1900 udvidede man med en sal, der på det tidspunkt fra Nordjyllands største. 

Hotel- og krodrift har der - med skiftende ejere - været drevet frem til 24. november 1991, hvor en omfattende brand desværre raserede den nordlige del af bygningerne, der rummede sal og diskotek.

Efter at have henlagt som delvis ruin efter branden, rejste der sig i 1997 en ny og moderniseret bygning - og 30. maj 1997 blev bygningerne genindviet som Kulturstationen, der af asken havde rejst sig som en Fugl Fønix. 

 

Salen er særdeles velegnet til teaterforestillinger, revy, koncerter, foredrag, møder, foreningsliv, udstillinger og private fester.

Praktisk:

  • Stort restaurationskøkken med service til 200.

  • Teaterscene, sidescene, sminkerum og garderobe.

  • Flygel kan lejes efter nærmere aftale med Rebild Kulturskole på tlf.  99 88 83 57.

  • Mikrofon og headset kan lejes efter aftale med KulturStationen. 

  • Bordene (kan klappes sammen), måler 180 x 80 cm.

  • Pris for møder, kurser o.l. uden brug af restaurations-køkkenet (dog kan kaffemaskinen benyttes): kr. 250 + kr. 50/time. 

  • Pris for private fester: kr. 2.000 + kr. 100/time. Derudover betales depositum på kr. 2.000. Det betales tilbage ved tilfredsstillende aflevering. Når du indgår lejemålet, oplyser du bankkonto til tilbagebetaling. 

  • Fredag og lørdag udlejes Salen normalt kun til festtakst. Ønsker du at bruge Salen i dette tidsrum til møder m.v., så skriv til os på mail - kulturstationen9520@gmail.com.

bottom of page